Vi befinder os efterhånden i en tid der får den mørke middelalder til at fremstå som den rene idyl. En tid hvor lemmingerne blindt følger den store fløjtespillende Kayser Soze. I sådan en sort tidsalder er det livsvigtigt og tvingende nødvendigt at samle alle kræfter imod den inkarnerede ondskab.

Cult of Calle opfatter sig ikke som en elite, men i bedste fald som en sammenslutning af normale og tænkende individer, hvis liv og tanker stadig har rodfæste i virkeligheden. Vel er det sundt at drømme. Men at skulle påtvinge sine medmennesker egne psykoser og løst siddende mimiske spasmer og andre savlende livsformer, alt sammen iklædt et rart skær af godmodig velvilje, hjemmesyede karnevalsdragter, og et påmalet smilende maskespil, kaldes ikke at drømme, men snarere et forsøg på indførelse af et fascistisk og gøglerisk tankediktatur med ensretning, nedbrydning & evig fortabelse for øje.

Gøglens væsen har mange former og ansigter. Lige fra den irriterende og selvsmagende radiovært, over et bredt spektrum henoverover midten, med såkaldt "åndeligt udviklede" og andre selvretfærdige tåber, til den aller sorteste ondskab i form af klovnen.

Bag enhver handling, hvor tilfældig den end måtte synes, står et motiv. Man kan spørge sig selv, hvad det er for et motiv der feks. ligger bag klovnens groteske "glædesmaske". Man kan fejlagtigt spørge hvilket væsen der opnår en følelse af selvværd ved at spytte ild ud af munden, eller jonglere med bolde og dejklumper. Fejlagtigt fordi det ikke er gøglerens og klovnens motiv (måske de lavest rangerende af dem). Det rigtige spørgsmål lyder snarere: Hvad er det for sjæle, som de prøver at lokke indenfor i deres sorte og sataniske univers? Det er de sjæle, hvis svage modstandskraft gør en fortærring mulig. En klovn kan oftest ikke inficere eller nedbryde en stærk sjæl (er man blandt klovne er den naturlige frygt, som de desværre kan spotte på lang afstand, derfor også netop den største fare). Dem der lokkes af disse åbenlyse uhyrligheder, er dem der er blinde for farerne, dem der imponeres over disse rablende "talenter", og dermed er modne til fortærring. Og dem bliver der flere og flere af for hvert sekund der går....

Så når de mange djævleansigter lokker med lystige stunder i det store telt, kan man kun være sikker på een ting, hvis man altså skulle være så usandsynligt evnesvag at lade sig forføre indenfor: Snarligt død og psykisk lemlæstelse, i alle deres mange "festlige" former, og ikke at forglemme: I al rædselsfuld evighed!

Hvorend gøglens ugerninger udøves, er det vores pligt at bekæmpe den, med alle til rådighed stående midler.

Cult of Calle er ingen garanti imod Apokalypsens komme. Dertil er mørkets kræfter desværre alt for stærke. Vi er snarere et lys i mørket, håbet der desperat prøver at sende et nødråb ud til planeten, og måske dermed vil kunne hjælpe med til at afbøde det store fald ned i afgrunden.

Fat Mod.